Slidgigt i storetåen
Cheilectomi
Baggrund:
Slidgigt i storetåen viser sig typisk ved udvækst af knoglevæv (knyst) omkring storetåens grundled. Storetåens grundled bliver fortykket og bevægeligheden bliver nedsat. Når storetåen bøjes bagover, opstår der smerter i storetåen og forfoden.
Forberedelse:
På operationsdagen må der ikke være sår, rifter eller eksem på foden. Du skal ikke faste. Vask foden godt hjemmefra i sæbe ca. 3 min. Skyl foden godt, tør med ren køkkenrulle og tag en ren sok på. Du skal sørge for hjemtransport pr. bil som passager (bedst at sidde på bagsædet med benet oppe). Der anvendes sav under operationen, så medbring gerne din høretelefoner. Du kan hente smertestillende medicin og antibiotika på apoteket dagen før indgrebet (Vi har lavet recepten klar).
Operationen:
Operationen foregår i lokal bedøvelse som anlægges omkring ankelleddet, så foden bliver bedøvet. Herefter anvendes en manchet så der kortvarig lukkes af for blodtilførslen. mens operationen udføres. Huden åbnes over knysten og man knysten afsaves sammen sammen med en del af storetåens grundled, så bevægeligheden bedres og smerterne reduceres. Der er en vis tendens til, at lidelsen kommer igen. Hvis lidelsen kommer igen kan man foretage en stivgørende operation af storetåens grundled.
Bedøvelsen varer i ca. 2 - 4 timer. Selve indgrebet varer ca. 20 min. Efter foden er bandageret bliver der anlagt en hælsko.
Smerte- og efterbehandling:
Den opererede fod skal holdes højt de første døgn for at modvirke hævelse og smerter.
Mod smerte anbefaler vi
- Tablet Panodil 500 mg * 2 hver 6 time sammen med
- Tablet Ibumetin 400 mg * hver 6 time.
Mod infektion anbefaler vi
- Tablet Dicloxacillin 500 mg * 2 hver 6 time i 5 dage.
Vi anbefaler, at du laver 20 venepumpe-øvelser af fod/ben hver 1⁄2 time (bøj og stræk ankelleddet). Du får tid til sårkontrol og fjernelse af fodforbindingen 4 dage efter operationen. Trådene fjernes 16 dage efter operationen på Ortopædkirurgisk klinik i Puggaardsgade.
Forbindingen:
Hvis forbindingen er forstram, skal du løsne den hjemme. Forbindingen må ikke blive våd. Når bandagen er fjernet anbefaler vi at skifter plaster hvis forbindingen bliver våd f.eks. efter bad. Du må gerne vaske såret med rindende vand og neutralsæbe. Skyl, tør med køkkenrulle og påsæt plaster. Efter 8 dage skal du påbegynde bløde, rolige bevægeøvelser med tåen (i grundleddet) til smertegrænsen, hvilket er vigtigt for bedst mulig fremtidig bevægelighed i tåen
Foden skal holdes i ro, specielt første uge, og man skal gå mindst muligt. Vi forventer. at du er relativt hurtigt ”på benene” igen, og går næsten normalt efter et par uger. Den forreste del af foden kan være hævet et par måneder efter operationen.
Risici og komplikationer:
Infektion. Infektion viser sig ofte ved rødme, varme, hævelse, stærke smerter og/eller feber. Viser sig ofte inden for de første 1-4 dage efter operationen men kan også tilstøde senere. Der er en lille risiko for betændelse. Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik ved Glyptoteket eller 1813.
Blødning. Ved blødning oplever man typisk at forbindingen er blødt igennem. Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik ved Glyptoteket eller 1813.
Nerveskade. I nogle tilfælde bliver følesansen på tåen nedsat.
Arvæv og stivhed af tåen. Da knystedannelsen er et led i begyndende slidgigt, kan der med tiden komme fornyede smerter og stivhed i leddet. Ca. 80% opnår smertefrihed eller forbedring, 20% oplever fortsat smerte. Der er en lille risiko for betændelse.
Sygemelding:
Du skal regne med ca. 1-4 ugers sygemelding, afhængig af dit arbejde.
