Hallux Valgus operation

Baggrund:

Hallux valgus er en skæv store tå med en knyst ved storetåens grundled. Ofte opstår der smerter svarende til knysten når skoen trykker, men man kan også opleve smerter fra forfoden pga. forfodsnedsfald eller en tilhørende fejlstillet nabotå (hammertå). Operationen tilbydes hvis den ikke kirurgiske behandling ikke hjælper på smerterne.

Forberedelse:

Vask foden som skal opereres om morgenen inden operationen med sæbe i 2-3 minutter.  Tør tåen med ren køkkenrulle. Køb smertestillende medicin på apoteket dagen før indgrebet. Vi laver gerne en recept.

Operationen af hallux valgus:

Operationen foregår i lokal bedøvelse. Der anlægges lokalbedøvelse omkring fodleddet. Når bedøvelsen virker saves knysten af.  Mellemfodsknoglen tæt på storetåens grundled saves over, så storetåen kan rettes ud. Storetåens led kapsel rekonstrueres inden huden lukkes.  Der  anlægges komprimerende forbinding og hælsko. Selve indgrebet varer ca. 20 min. Bedøvelsen varer i ca. 2-4 timer.

Smerte- og efterbehandling:

Den opererede fod skal holdes højt (over hjertehøjde) de først døgn for at modvirke hævelse, smerter, blødning og infektion.

Mod smerte anbefaler vi 

-           Tablet Panodil 500 mg * 2 hver 6 time sammen med

-           Tablet Ibumetin 400 mg * hver 6 time.

-           Tablet Tradolan 50 mg  * højst 4 gange dagligt ved smerte gennembrud.

Forebyggende mod infektion anbefaler vi

-           Tablet Dicloxacillin 500 mg * 2 hver 6 time i 5 dage.

Efter operationen får du tid på Ortopædkirurgisk Klinik ved Glyptoteket efter

·       3 dage: Sårkontrol og skift af forbinding

·       16-21 dage: Fjernelse af tråde.

·       6 uger: fjernelse af hælsko.

Hælsko og forbindingen:

Hvis du synes forbindingen ligger for stramt, skal du løsne eller fjerne forbindingen hjemme. Også hvis du er i tvivl. Når forbindingen er fjernet anbefaler vi, at du skifter plaster, hvis plasteret bliver vådt efter bad eller gennemsivet af blod. Du må gerne vaske foden efter 4 dage med rindende vand og neutral sæbe. Skyl, tør med køkkenrulle og påsæt plaster.  

Hælsko skal anvendes i 6 uger. Du må ikke støtte foden i 6 uger.

Efter 6 uger skal man begynde at gå på foden normalt igen. De fleste oplever lette smerter i begyndelsen.  Man kan tidligst efter 6 måneder vurderer effekten af operationen.

Risici og komplikationer:

·       Infektion

Rødme, varme, hævelse, stærke smerter.  Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik ved Glyptoteket  3646 9770 eller lægevagten 1813.

·       Blødning.

Ved blødning oplever man typisk at forbindingen er blødt igennem. Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik ved Glyptoteket 3646 9770

eller lægevagten 1813.

·       Nerveskade.

·       Manglende heling af knoglerne.

·       Gendannelse af hallux valgus ad åre.

Sygemelding:

Vi anbefaler, at man er sygemeldt fra sit arbejde i typisk 2-6 uger afhængigt af sit erhverv.